Workforce Management-konsulent/-seniorkonsulent

Vi har travlt i Lessor Group i Allerød, og med et af markedets stærkeste Workforce Management-systemer, LessorWorkforce, oplever vi en stor efterspørgsel efter vores løsninger. Derfor søger vi nu dig, der har viden om og interesse for vagtplanlægning, tidsregistrering og erfaring med implementering, drift og support af it-systemer.

I Lessor har vi en kultur, der kan beskrives som ’en moden start-up’ virksomhed, selvom vi har eksisteret i mange år. Lille nok til at træffe hurtige beslutninger i en venlig og uformel struktur - og med et stort moderselskab i ryggen til at give os et solidt fundament. Du kommer med sikkerhed ikke til at kede dig hos os – og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Implementering, undervisning og rådgivning i LessorWorkforce

Du bliver en del af et team, der består af kollegaer med forskellige kompetencer og erfaringsniveauer. Her har du mulighed for at sparre med teamet omkring dine udfordringer og samtidigt videreformidle din egen viden. Din faste base bliver på kontoret i Allerød, kombineret med dage ude hos kunderne, hvor dine kompetencer og dit mindset gør dig til en troværdig sparringspartner. 

Som kundens rådgiver, trækker du på din erfaring inden for vores fagområder. Du sikrer, at LessorWorkforce, med udgangspunkt i kundens behov, bliver implementeret optimalt. Din opgave bliver også at undervise de nye brugere af systemet, enten i Allerød eller on site.  

Som rådgiver og ekspert i LessorWorkforce og via din løbende dialog med kunderne, vil du have en unik viden om, hvor der er mulighed for at forbedre og optimere systemet. Derfor bidrager du også naturligt til nyudvikling, bl.a. via test og dokumentation. 

Dine faglige og personlige kvalifikationer 

Du har gerne erfaring med implementering, drift og support af it-systemer, enten fra den private eller den offentlige sektor. Det er en absolut fordel, hvis du har erfaring med tids- og vagtplanssystemer, men du vil under alle omstændigheder få en grundig oplæring i LessorWorkforce og vores tilknyttede projektmodel.

Derudover har du gerne viden om løn og de tilknyttede arbejdstidsregler, overenskomster osv. Da du får rollen som implementeringsekspert, rådgiver og underviser, er det samtidigt vigtigt, at du: 

  • har dit værdisæt i orden og altid efterstræber det gode partnerskab med såvel kunder som kolleger
  • vil være en aktiv del af dit nye team; det er naturligt for dig at bidrage med dine kompetencer og være med til at tage ansvar for de opgaver, der skal løses 
  • evner at sætte dig ind i kundernes behov 
  • motiveres af samarbejdet med kunderne, og hjælper dem med at få det bedste ud af deres investering 
  • er en god underviser, der finder det spændende at videreformidle sin viden 
  • er detaljeorienteretog har flair for tal
  • har gode koordinerings- og struktureringsevner

Er din baggrund en helt anden, og drømmer du om at skifte karrierespor, kan du stadig komme i betragtning til stillingen. Din troværdighed, gennemslagskraft og naturlige evne til at sætte dig ind i nye fagområder er afgørende for at lykkes i stillingen som workforce management konsulent.

Lessor Group tilbyder dig

  • En attraktiv stilling i et softwarehus i vækst, hvor du har mulighed for at udvikle dig menneskeligt og fagligt
  • En kultur, hvor der er højt til loftet, faglig sparring og frirum til at udfolde nye idéer og projekter
  • Attraktiv løn og pensionsordning  
  • Lækker kantineordning 

Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er Allerød, Sjælland. For den rette ansøger kan der være tale om en ansættelse som seniorkonsulent.

Ansøgningsfristen er den 6. januar 2020. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi glæder os derfor til at høre fra dig snarest muligt.

Ren straffeattest samt kørekort B er et krav.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicechef Jens Kristian D. Mathiasen på telefon 22 700 618 eller jkm@lessor.dk

Søg jobbet

Om Lessor Group

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 55.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group +150 medarbejdere.