Product Specialist LessorLøn

Vil du med på en spændende rejse, hvor den gode kundeoplevelse er i centrum? Brænder du for at være kundens ambassadør i forhold til udvikling af eksisterende samt nye produkter og services? Synes du, ligesom os, at det er spændende og udfordrende at arbejde med løsninger til håndtering af løn, HR, tidsregistrering og vagtplanlægning? Så søg jobbet som Product Specialist hos Lessor.

Lessor er en markedsledende virksomhed i vækst, og vi søger derfor en dedikeret og ambitiøs Product Specialist til vores nyeste lønprodukt LessorLøn. Du vil sammen med resten af Product Management teamet for LessorLøn deltage i produktudviklingsprocessen med fokus på den gode kundeoplevelse og optimal brug af løsningerne samt bidrage til, at LessorLøn forsat vil være den førende lønløsning til mellemstore og store virksomheder i Danmark.

Om jobbet

I rollen som Product Specialist for LessorLøn indgår du som en vigtig del af Lessors Product Management team, der i dag består af 20 dedikerede og målrettede kollegaer.

Vi er i fuld gang med en transformation af Lessors produktportefølje, der henvender sig til markeder i Skandinavien og Tyskland. Vi skalerer vores forretning og produktportefølje i de kommende år, så du kommer til Lessor på et tidspunkt i høj grad præget af udvikling og bevægelse.

Du vil referere til vores Senior Product Manager for lønprodukterne og vil blive en vigtig brik i at forbedre kundernes oplevelse, når de bruger Lessors løsninger.

Med fokus på kundens oplevelser vil du arbejde med at vedligeholde og forbedre LessorLøn i forhold til krav og ønsker fra kunderne samt sikre, at LessorLøn altid overholder gældende regler og lovgivning.

Du vil tage afsæt i bruger-/kundeinput samt input fra vores kundekonsulenter og sælgere. Du vil også være involveret i aktiviteter omkring support af kollegaerne i support- og implementeringsteams samt udarbejde vejledninger og dokumentation. Endelig vil du deltage i presale-aktiviteter samt analyse- og implementeringsopgaver for konkrete kunder.

Dine ansvarsområder

  • Specifikation og test af udviklingsopgaver samt dialog med udviklerne omkring disse
  • Deltagelse i stand-up møder/scrum-møder samt retrospektive møder
  • 2nd level support til LessorLøn supportteamet samt implementeringsteamet
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vejledninger og anden dokumentation
  • Pre-sales opgaver i samarbejde med salgsafdelingen for mellemstore og store virksomheder
  • Deltage i konkrete kundeopgaver inkl. implementering af større LessorLøn-kunder

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har:

  • Dyb viden om løn- og HR-administration
  • Dyb viden om et eller flere danske lønadministrative systemer
  • Dyb viden om kunde-/brugerbehov i forhold til administration af løn og medarbejdere
  • Erfaring med testopgaver
  • Erfaring med supportopgaver
  • Erfaring med pre-sales og analyse af kundebehov i forhold til løn- og HR-administrative systemer

Har du erfaring med implementering af løn- og HR-administrative systemer, er det absolut en fordel men ikke et krav.

Jobbet som Product Specialist er en fuldtidsstilling i vores dejlige lokaler i Allerød, nord for København.

Ønsket startdato: 01.08.2020.

Fortæl os i din ansøgning, hvorfor du brænder for at blive Lessors nye Product Specialist på LessorLøn, og lad os vise dig, at udvikling af lønsystemer og HR-administrative løsninger er både spændende og udfordrende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Product Manager Bent Olsen på bo@lessor.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg job her

Om Lessor Group

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 55.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group +150 medarbejdere.