Product Specialist til LessorLøn

Kunne du tænke dig at være en del af et spændende softwarehus i vækst, hvor den gode kundeoplevelse er i centrum? Og vil du være med til at videreudvikle en produktgruppe med stort vækstpotentiale? Så er du sandsynligvis den Product Specialist, vi søger.

Lessor har brug for en passioneret, selvstændig og beslutningsdygtig Product Specialist. Med et af markedets stærkeste lønsystemer, LessorLøn, oplever vi en stor efterspørgsel efter vores løsninger og udvider derfor teamet med en Product Specialist.

Hos Lessor har vi fokus på at udvikle dig i rollen, både gennem kurser og projekter, så du altid er klædt godt på til at rådgive support- og implementeringsteamet.

Et spændende job med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling

Som Product Specialist skal du have fingeren på pulsen, med hensyn til hvad vores kunder efterspørger, og via din løbende dialog med vores kundekonsulenter og sælgere skal du opbygge en unik viden om, hvor der er mulighed for at forbedre og optimere vores system og bidrage til nyudvikling, blandt andet ved test og dokumentation. Du kommer til at supportere kollegaer i support- og implementeringsteamet, udarbejde vejledninger og være med til at sikre, at LessorLøn altid overholder gældende regler og lovgivning.

Bent Olsen, som er Senior Product Manager for Lessors lønprodukter, supplerer:

"Sammen med resten af Product Management teamet vil du komme til at deltage i hele produktudviklingsprocessen. Du skal have fokus på den gode kundeoplevelse, og hvordan vores løsning bruges optimalt. Vores mål er, at LessorLøn også i fremtiden skal være den førende lønløsning til mellemstore og store virksomheder i Danmark. Du vil referere til mig og bliver en vigtig del i at forbedre kundernes oplevelse, når de bruger Lessors løsninger."

Du bliver en del af et velfungerende og harmonisk team, som består af 20 dedikerede og målrettede kollegaer med forskellige kompetencer og erfaringer. Du får mulighed for at sparre med teamet om dine udfordringer og videreformidle din egen viden. Hos Lessor er vi i fuld gang med en transformation af vores produktportefølje, der henvender sig til markeder i Skandinavien og Tyskland, og derfor skaleres forretningen og produktporteføljen i de kommende år.

Dine ansvarsområder

  • Specifikation, test af udviklingsopgaver og dialog med udviklerne om disse
  • Deltagelse i stand-up møder, scrum-møder og retrospektive møder
  • 2nd-level support til supportteamet og implementeringsteamet for Lessorløn
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vejledninger og anden dokumentation

Dine kvalifikationer

Som person har du en positiv holdning til dine opgaver, hvoraf ingen er for store, og ingen er for små. Du har drive og gå-på-mod, du er struktureret og detaljeorienteret, du ser helheden og har en 'can do' attitude.

Vi forestiller os, at du har

  • viden om og erfaring med lønadministration eller lignende
  • viden om implementering af systemer og forståelse for, hvordan systemer er skruet sammen
  • viden om kunde- og brugerbehov i forhold til administration af løn og medarbejdere
  • erfaring med brugertest

Rekrutteringen håndteres af CoreSearch Vision A/S.

Søg jobbet som Product Specialist

LESSOR OG CORONAEN

Coronaen har gjort det svært for os at være sammen, og følingen med den enkelte medarbejder kan let gå tabt.

Hos Lessor har vi derfor lagt et stort arbejde i løbende at spørge ind til medarbejdernes trivsel og forsøgt at løse problemstillinger som følge af hjemmearbejde. Samtidig har vi i samarbejde med vores personaleforening afholdt virtuelle arrangementer af social karakter for at skabe fælles oplevelser og opretholde det kollegiale fællesskab.

Vores kultur og værdier

For os er det afgørende, at du trives og motiveres som medarbejder og menneske, og at dit arbejdsliv og dit privatliv er i harmoni. Ud over muligheden for hjemmearbejde tilbyder vi blandt andet kurser og medarbejdersamtaler med det formål at skabe trivsel og udvikling.

Vi sætter en dyd i at vidensdele på tværs af organisationen, da det er vigtigt for os at sikre, at alle medarbejdere kender strategien og målet og er bevidst om deres egen rolle og eget bidrag til virksomhedens succes.

Hos Lessor er der altid plads til humor og uformel snak. For vi ved, at en god snak i lounge-området eller over en friskbrygget kop kaffe kan være lige så inspirerende og udbytterig som et traditionelt møde. "Og så har vi et stærkt sammenhold og fælles lyst til at lykkedes. Derfor sætter vi altid barren højt," tilføjer Lene Levring Schytter, som er Product Owner i LessorLøn-teamet, da hun bliver spurgt til, hvad der kendetegner kulturen hos Lessor. 

Vores virksomhed er baseret på de seks værdier INTEGRITET, PARTNERSKAB, ANSVARLIGHED, RESPEKT, INNOVATION og SERVICE, som vi arbejder aktivt med i dagligdagen.

"Lessor er et utroligt spændende og motiverende sted at arbejde. Udviklingen går stærkt, og vi er gode til at løfte i flok. Og så har vi det faktisk rigtigt sjovt sammen. "

Lene Levring Schytter, Product Owner LessorLøn-teamet

Lessor Group

Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 55.000 virksomheder vores systemer. Vores mål er at vokse kraftigt og indtræde på nye markeder og fortsat levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vi har hovedkontor i nyindrettede lokaler i Allerød og beskæftiger i dag næsten 200 medarbejdere.