19-12-18

Javaudvikler

Vi søger en teknisk dygtig og erfaren Java-udvikler til vores onlinelønsystem for store og mellemstore virksomheder. Løsningen er en webløsning skrevet i Java. Du får chancen for at være med til at vedligeholde og videreudvikle et stort, administrativt system, der er markedsledende og anvendes af mange virksomheder i Danmark.

I jobbet bliver du en del af et fokuseret og erfarent team, der arbejder agilt. Teamet udfører både nyudvikling, vedligeholdelse og troubleshooting med konstant fokus på slutkundernes behov.

Vi håndterer meget store pengetransaktioner og kritiske indberetninger til f.eks. SKAT, så høj kodekvalitet er naturligvis afgørende.

Jobbet byder på solide udfordringer inden for både forretningslogik, database-performance, batch-kørsler, sikkerhed, systemintegrationer og brugergrænseflade.

Hovedopgaver

Som udvikler bliver dine hovedopgaver at deltage i nyudvikling, videreudvikling, optimering og vedligeholdelse af:

  • Forretningslogik
  • Database 
  • Performance
  • Systemintegration
  • Brugergrænseflade
  • Systemarkitektur 

Kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at:

  • du er en meget kompetent full stack Java-udvikler med minimum 5 års relevant erhvervserfaring
  • testdrevet udvikling ikke er noget nyt for dig
  • du skriver test til din kode
  • du forstår dig på brug af kodestandarder som fx design patterns
  • du begår dig fint i et Linux-servermiljø (bash scripts m.m.)
  • du har grundig erfaring med server-side Java og applikationsservere; vi bruger Tomcat
  • du er stærk i relationsdatabaser
  • du har erfaring med GIT. Continuous Integration (CI/CD)
  • du har erfaring med Spring, Servlets og Jsp
  • du har et agilt mindset 

Hos Lessor Group tilbyder vi dig:

  • en attraktiv stilling i et softwarehus i kraftig vækst, hvor du kan sætte dit fingeraftryk på vores udvikling og vækst i flere lande
  • en virksomhedskultur, hvor der er højt til loftet, faglig sparring og frirum til at udfolde nye idéer og projekter
  • et godt arbejdsmiljø med et højt professionelt niveau
  • arbejde i vores lækre og helt nyindrettede lokaler
  • attraktiv løn og pensionsordning
  • god kantineordning 

 

Arbejdsstedet er på vores helt nye kontorer i Allerød.

 

Vi indkalder løbende til samtaler, så vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte systemchef Peter Jensen på telefon +45 22 700 627 eller pj@lessor.dk.

Søg Jobbet

Om Lessor Group

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 50.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og Ratingen i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben 130 medarbejdere.