Java-udviklere til fortsat udvikling af vores løsninger

Hos Lessor har vi nu brug for endnu for flere Java-udviklere med evner og lyst til at levere software af høj kvalitet til tusinder af virksomheder.

Med en af markedets mest populære IT-løsninger til løn- og HR-området kombineret med en ekspansiv vækststrategi er der travlt i vores udviklingsafdeling. Med webbaserede løsninger som Danløn og LessorLøn har Lessor skabt produkter, der er brugervenlige og tilpasset kundens størrelse og kompleksitet. Derfor har vi nu brug for dig, der med din faglige ballast kan bidrage til den fortsatte udvikling af løsningerne.

Agilt team med fokus på samarbejde

Som udvikler hos Lessor bliver du en del af et af de erfarne teams, der varetager hele paletten af udviklingsopgaver - fra vedligeholdelse til udvikling af nye funktioner og løsninger. Der er tale om komplekse systemer, der håndterer store pengetransaktioner og kritiske indberetninger, og derfor stilles der ekstra store krav til kodekvaliteten.

Du kommer aldrig til at stå alene med dine opgaver og udfordringer, og i teamet bliver der løbende fulgt op de enkelte teammedlemmers arbejde. Du vil i perioder også komme til at kode sammen med dine kolleger, da sparring er en helt naturlig del af det daglige arbejde.

Nyudvikling og videreudvikling

Lessor er leverandør til omkring 70.000 virksomheder i Danmark og udlandet. Løsningerne bliver kontinuerligt tilpasset gældende lovgivning.

Vi har fokus på at optimere funktionaliteten og brugervenligheden og arbejder både med videreudvikling og optimering af platforme. Vi har konstant fokus på udvidelser og forbedringer af eksisterende løsninger, og vi accellerer på vores API'er, på sikkerhed og på automatisering.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Lessor tilbyder løsninger på en meget bred vifte af teknologier og platforme lige fra Cobol, .NET, App's, Dynamics NAV og AX til cutting edge webteknologi - men er dog primært et Java-hus.

Derfor er vi udkig efter Java-profiler, der arbejder med objektorienteret udvikling, og som har god forståelse for softwarestruktur. Som person er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, da samarbejde og sparring er en del af Lessors DNA.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • arbejdet med testdrevet udvikling og skriver test til din kode
  • forståelse for kodestandarder, eksempelvis design patterns
  • erfaring med Linux-servermiljø (bash scripts m.m.)
  • erfaring med server-side Java og applikationsservere; der bruges Tomcat
  • stærk erfaring med relationsdatabaser
  • erfaring med GIT. Continous Integration (CI/CD)

Da der bliver arbejdet med Spring, Servlets og Jsp, er det en klar fordel, hvis du også har erfaring med dette. I det daglige bliver der talt både dansk og engelsk. Derfor er det en forudsætning, at du er stærk i begge sprog.

Lessor tilbyder dig

  • en attraktiv og udviklende stilling i et softwarehus i vækst
  • en virksomhedskultur med højt til loftet, faglig sparring og frirum til at udfolde nye idéer og projekter
  • et godt og venligt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau
  • attraktiv løn og pensionsordning
  • et arbejdsmiljø i flotte, nyindrettede loker
  • god kantineordning

Rekrutteringen håndteres af Bloom. Du kan kontakte Robert Krogh Steffensen på telefon 5362 9300 eller rks@bloom.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Søg jobbet

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger flere end 65.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group mere end 180 medarbejdere.