Rekruttering
Tiltræk de rette kandidater med effektiv rekruttering
Rekrutteringsprocessen kan være både tidskrævende og kompliceret. Tidskrævende, fordi du skal udarbejde stillingsprofil og -opslag, udvælge kandidater og afholde måske op til flere samtaler. Og kompliceret, fordi du ønsker at finde den helt rigtige medarbejder - ham eller hende, der ikke blot opfylder de faglige krav, men som også matcher jeres kultur og jeres værdier.
Ved at automatisere og samle processerne i et rekrutteringssystem kan du sikre dig, at din søgning efter de rette kandidater sker smidigt og med det ønskede resultat.
Fordele ved et rekrutteringssystem
- Optimering af alle processer i rekrutteringen
- Promovering på de ønskede medier
- Komplet overblik over kandidater og deres kompetencer
- Professionel kommunikation med kandidaterne
- Aktiv brug af talenter i emnebank og gennem jobagent
- Værdifuldt indblik i den samlede proces ved hjælp af data
Optimering på alle trin i rekrutteringsprocessen
Med et rekrutteringssystem får du mulighed for at samle alle faserne i rekrutteringen ét sted. I et og samme system opretter du stillingsopslag, udvælger kandidater og inviterer til samtale.
Med karrieresidenbyggeren laver du virksomhedens karriereside, som giver dig mulighed for at lade jeres identitet og værdier skinne igennem. Når du publicerer et opslag på karrieresiden, udvælger du samtidig de sociale medier og jobportaler, hvor du ønsker at stillingsopslaget skal være synligt. Rekrutteringssystemet giver dig efterfølgende mulighed for at se, hvor kandidaterne har fundet jer - en viden, som du kan drage stor fordel af ved senere rekrutteringer.
Undervejs i forløbet kan I i rekrutteringsteamet drøfte og hver især bedømme kandidaterne direkte i systemet - og efterfølgende nemt og hurtigt udvælge de kandidater, som I ønsker at indkalde til en samtale.
Muligheden for at integrere jeres kalendersystem med rekrutteringssystemet betyder, at du nemt og hurtigt kan booke de involverede beslutningstagere og ovenikøbet tilbyde kandidaterne, du ønsker at kalde til samtale, flere forskellige tidspunkter at vælge imellem.
Lad ikke talenterne gå tabt
Rekrutteringssystemet giver dig mulighed for at oprette en talentbank, hvor du optager kvalificerede kandidater, du har måttet give afslag, men som sagtens kunne egne sig til fremtidige stillinger. Du kan også bede kandidaterne skrive sig op til en jobagent, så de automatisk får besked, når der er en ledig stilling, der matcher kriterierne.
Med rekrutteringssystemet effektiviserer du alle trin i forløbet. Ved at opsætte simple processer kan du lade systemet gøre arbejdet for dig, alt imens du fokuserer på at udvælge de helt rigtige kandidater til jeres stillinger. Det er effektiv rekruttering af høj kvalitet!
Læs mere om vores HR-løsningGode råd til rekruttering
-
Mød kandidaten på en ny måde til samtalen
Mød kandidaten på en ny måde til samtalen
Under samtalen med en kandidat kan du ud over at stille de obligatoriske spørgsmål også forsøge dig med at diskutere business cases eller gå ind i dilemmadiskussioner. Det giver dig mulighed for at teste kandidatens specifikke kompetencer, samtidig med at du øger mulighederne for at få et mere nuanceret billede af mennesket bag kandidaten.
-
Sørg for det rette kultur- og værdimatch
Sørg for det rette kultur- og værdimatch
Det er vigtigt, at din nye medarbejder ikke kun fagligt lever op til kravene, men også kan trives med den kultur og de værdier, I har i jeres virksomhed. Med det ideelle match kan du sikre dig, at medarbejderen får de rette vilkår for at performe og sandsynligvis vil blive længere i virksomheden.
-
Husk at afstemme forventningerne
Husk at afstemme forventningerne
Det er en god idé at gøre det helt klart, hvad I i virksomheden forventer af kandidaten, og hvad kandidaten kan forvente af jer. En åben dialog om de gensidige forventninger - både til hinanden og til jobbets indhold - vil som regel altid afdække, om det nødvendige match er til stede.