Susanna Christina Møller
Content CreatorParameteropsætning – funktionaliteten, der specialdesigner dit lønsystem
Med den fleksible parameteropsætning i LessorLøn kan du tilpasse lønsystemet, så det præcis matcher de ønsker og behov, I har i virksomheden - både i dag og i fremtiden.
Du laver løn for en masse medarbejdere hver måned. Nogle er funktionærer, andre er timelønnede. Nogle er elever og under 18 år, andre har mere end 25 års anciennitet. De har alle forskellige ordninger i forhold til pensioner, feriefridage, fritvalg og meget andet - og det er et både kompliceret og tidskrævende arbejde at skulle håndtere det hele i lønsystemet.
Med parameterstyringen i LessorLøn kan du tilpasse lønsystemet, så det passer præcis til det, I har brug for i din virksomhed. Du kan designe systemet til jeres helt specifikke behov ved at til- og fravælge blandt en lang række af muligheder, for eksempel til ferieordningen: Skal I bruge elevferie? Ja eller nej. Skal der fratrækkes ferietillæg ved fratrædelse? Ja eller nej. Hvornår skal ferietillægget udbetales? To gange om året eller i takt med feriens afholdelse.
Opret medarbejdergrupper - og lav kun rettelser ét sted
I LessorLøn har du mulighed for at oprette grupper for de medarbejdere, som de samme forhold gælder for, for eksempel en gruppe for funktionærer og en gruppe for timelønnede.
Når du opretter en ny medarbejder og knytter den pågældende til en medarbejdergruppe, tildeles gruppens oplysningerne automatisk - og har du rettelser, der vedrører hele gruppen, behøver du kun lave rettelsen i gruppen og ikke på hver enkelt medarbejder.
Du kan naturligvis altid sætte individuelle forhold op for den enkelte medarbejder, for eksempel en pensionsordning. I givet fald vil dette forhold overstyre de generelle regler, der gælder for den medarbejdergruppe, medarbejderen er tilknyttet.
Inden for de enkelte medarbejdergrupper kan du supplere med eksempelvis alders- eller anciennitetskritier: Medarbejdere under 18 år må kun arbejde 20 timer om ugen, eller medarbejdere med mere end 10 års anciennitet har ret til ekstra fridage.
Datostyrede parametre
Opsætningen af parametre er en del af implementeringen og foretages af Lessor. Har I brug for at ændre i opsætningen på et senere tidspunkt, kan I naturligvis selv lave de justeringer, der er nødvendige. Måske indgår I overenskomster eller ansætter nye faggrupper i virksomheden - og I får derfor brug for en anden opsætning.
Parametrene er datostyrede. Det betyder, at du kan oprette forhold, før de træder i kraft, for eksempel størrelsen på pensionsindbetalingen. Når datoen kommer, hvor reglen skal gælde fra, vil den automatisk blive aktiveret.
Parameteropsætningen er blot en af mange funktioner i LessorLøn, der kendetegner systemet, og som gør det til en fleksibel, brugervenlig og ikke mindst professionel lønløsning.
Læs mere om LessorLøn, og om hvordan du får mere lønfornøjelse.
Emner:
Relaterede artikler
17 dec 2025
Få styr på lønåret 2026 – før det løber løbsk
I arbejde med løn og HR er hver dag en balance mellem præcision og timing. Nogle dage handler det om at overholde de rette frister andre om at sikre, at dokumentationen er i orden. Og før du har set dig om, er der endnu en deadline, der kræver overblik.
Cecilie Nielsen
Content Specialist
01 aug 2025
Når gode regler bliver tung byrde
Regler som tidsregistrering, GDPR og bæredygtighed har et vigtigt formål: At beskytte medarbejdere, data og vores fælles fremtid. Hos Paychex Europe bakker vi op om ansvarlighed, men erkender også udfordringen. For når reglerne bliver mange og komplekse, vokser kløften mellem intention og virkelighe…