
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerÅrsafslutningen nærmer sig. Her er, hvad du skal være opmærksom på.
2021 banker på døren! Mange af os ser nok frem til et år, hvor vi igen kan leve, som vi gjorde før corona-pandemien, hvor de hårdt ramte brancher kommer på fode igen, og de mange hjælpepakker ikke længere er nødvendige. Men inden 2020 er omme, og nytårsklokkerne ringer, er der en række ting, du som lønbogholder skal huske at gøre.

Som lønbogholder ved du sikkert godt, hvor vigtigt det er at få afsluttet året korrekt. For hvis det ikke sker, kan det meget vel betyde rigtigt meget ekstraarbejde for både dig og dine medarbejdere på et senere tidspunkt. Læs med her og få nogle gode råd med på vejen til at klare årsskiftet så let og ligetil som muligt.
# 1 Udbetal lønnen for december i god tid
Sørg for, at december-lønnen udbetales med dispositionsdato i december. Hvis pengene først står på medarbejderens konto i januar, vil lønnen høre til indkomståret 2021 og dermed skabe problemer for medarbejderen i forhold til fradrag, pension og feriepenge.
Den sidste dag for udbetaling i 2020 er onsdag den 30. december.
# 2 Vær opmærksom på ubrugte feriefridage
Feriefridage skal som regel afvikles i løbet af kalenderåret. Hvis medarbejderen har ubrugte feriefridage ved udgangen af året, skal dagene sandsynligvis udbetales med lønnen i december. Tjek overenskomsten og ansættelseskontrakten.
# 3 Opgør SH-opsparing og fritvalgsopsparing
Hvis dine medarbejdere har en SH-opsparing eller en fritvalgsopsparing, kan der ved årets udgang være en restsaldo, der normalt vil skulle udbetales sammen med lønnen for december. Tjek overenskomsten.
# 4 Afstem med eIndkomst
Sørg for, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne i dit lønsystem og det, der er indberettet til eIndkomst, for eksempel AM-indkomst, A-skat og indbetalinger til ATP.
Hvis der er differencer, skal du først finde de perioder og derefter de medarbejdere, det drejer sig om. Herefter kan du sammenligne dine bogføringsbilag med oplysningerne i eIndkomst.
# 5 Afregn medarbejdere, der fratræder ved udgangen af året
Har du medarbejdere, der fratræder med udgangen af december, kan det betale sig for dig senest sammen med lønnen for december at opgøre, hvad medarbejderne har til gode i form af ferie, SH-opsparing og fritvalgsopsparing. Får du først opgjort beløbene i det nye år, kommer det blandt andet til at påvirke medarbejdernes skat og pension.
# 6 Indberet indefrosne feriepenge
Som arbejdsgiver har du pligt til at indberette indefrosne feriepenge for alle dine medarbejdere til Lønmodtagernes Feriemidler via eIndkomst. Fristen for indberetning er den 31. december 2020. Du vælger selv, om du vil beholde pengene i virksomheden, indbetale det fulde beløb med det samme eller indbetale et frivilligt beløb.
Læs meget mere om den nye ferielov.
Emner:
Relaterede artikler

Forlængelse af hjælpepakker og mulighed for arbejdsfordeling
Endnu er coronakrisen ikke helt overstået. Og selvom flere og flere virksomheder efterhånden kan stå på egne ben igen, er den økonomiske krise, der er fulgt i kølvandet på pandemien, desværre heller ikke helt overstået.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Feriepengeinfo og FerieKonto får nye frister den 1. september 2020
Om et par uger går vi over til samtidighedsferie, og det fører en del nyt med sig for både dig og dine medarbejdere. Noget af det, der bliver ændret, er indberetningsfristen til Feriepengeinfo og betalingsfristen til FerieKonto.

Helga Falkum Enerhaug
Online Editor and Customer Supporter
Guide: Det skal du vide om det korte ferieår
Ligesom tidligere år starter vi den 1. maj på et nyt ferieår. I år er det dog anderledes, da det nye ferieår kun er på fire måneder.

Anne Skov Lykke Rasmussen
Marketing Communication Specialist
Det skal du være opmærksom på ved udbetaling af ferietillæg i overgangsperioden
Det nye ferieår er netop startet, og her i overgangsperioden til den nye ferielov er der nogle ting, der er anderledes for dig og dine medarbejdere. Dette gælder også ferietillægget, der kommer til at være lidt lavere end normalt.
