Registrering af arbejdstid

Det skal du vide om den nye lov om registrering af arbejdstid

For alle arbejdsgivere i Danmark bliver det fra 1. juli 2024 lovpligtigt at registrere og dokumentere medarbejdernes daglige arbejdstid. Loven er vedtaget for at implementere EU's arbejdstidsdirektiv, der skal sikre, at hviletidsregler, reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, 11-timersreglen og reglen om et ugentligt fridøgn overholdes. Alt sammen med det overordnede formål at beskytte medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Krav til tidsregistreringssystemet

Kravet til tidsregistreringssystemet er, at det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt for medarbejderne, så længe de er ansat. Af hensyn til hviletidsbestemmelserne skal systemet også kunne registerere, på hvilket tidspunkt af dagen arbejdet udføres. Derfor er registrering udelukkende af antallet af arbejdstimer ikke tilstrækkeligt.

Vær også opmærksom på, at det kun er arbejdstid, der skal registreres. Pauser, hvor medarbejderen ikke er til rådighed for arbejdsgiveren, skal ikke registreres, uanset om pauserne er betalt af medarbejderen eller af dig som arbejdsgiver.

Krav til dig som arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har du pligt til at stille et system til rådighed, der lever op til kravene om registrering af arbejdstid. Det indebærer, at dine medarbejdere under hele deres ansættelsesforhold skal have adgang til deres egne oplysninger i tidsregistreringssystemet.

Du er også forpligtet til opbevare de de registrerede oplysninger i mindst 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Vær opmærksom på, at det også skal fremgå af virksomhedens privatlivspolitik, at medarbejderne gøres bekendt med, at du som arbejdsgiver opbevarer data om deres arbejdstid.

Få svar på dine spørgsmål om registrering af arbejdstid

  • Skal alle arbejsgivere registrere medarbejdernes arbejdstid?

    Ja, kravet om registrering af arbejdstid gælder alle virksomheder, der har medarbejdere ansat, uanset virksomhedens størrelse.

    Det betyder, at enkeltmandsvirksomheder uden ansatte ikke er omfattet af kravet.

  • Vil nogle medarbejdere være undtaget fra registrering af arbejdstid?

    Ja, visse typer medarbejdere kan undtages fra registreringspligten. Det gælder

    • medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd
    • medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid, for eksempel CEO's

     

    Disse medarbejdere er samtidig undtaget fra reglerne om den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, pausereglerne og hviletidsbestemmelserne.

    Husk at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at en medarbejder er undtaget fra registreringspligten.

  • Hvilken metode skal bruges til registrering?

    Loven regulerer ikke, hvordan der skal tidsregistreres. Der er med andre ord metodefrihed i forhold til, hvordan du som arbejdsgiver indretter systemet, når blot det lever op til kravene. Det betyder, at du både kan bruge elektroniske systemer eller for eksempel fysiske timesedler. 

    Det betyder også, at du kan vælge et system, hvor den daglige arbejdstid er forhåndsudfyldt, og det kun er afvigelser fra den almindelige arbejdstid, der registreres.

  • Hvad skal jeg informere mine medarbejdere om?

    Som arbejdsgiver skal du kunne dokumentere, at du har stillet et system til rådighed, der kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid.

    Det kan derfor være en god idé at gøre det klart for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, hvad der ikke er arbejdstid, såvel som hvad, hvornår, og hvordan der skal registreres.

    Det vil også være en god idé at sikre, at reglerne om arbejdstid overholdes, ved jævnligt at kontrollere de registrerede data. Du skal blot huske at gøre dine medarbejdere opmærksom på det.

  • Kan 48-timersreglen fraviges?

    Ja, du kan som arbejdsgiver indgå en aftale med en medarbejder om, at medarbejderen arbejder mere end 48 timer i gennemsnit om ugen (en såkaldt ”opt out” aftale).

    Det kræver dog, at der er hjemmel til det i en kollektiv overenskomst, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

    Som udgangspunkt må medarbejdere med en sådan aftale højst arbejde 60 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder. Samtidig skal det til enhver tid være muligt for medarbejderen at trække sit samtykke til den øgede arbejdstid tilbage.

  • Regulerer loven også betaling for udført arbejde?

    Nej, den nye lov om registrering af arbejdstid regulerer ikke medarbejderens ret til betaling for udført arbejde.

    Retten til betaling for udført arbejde reguleres fortsat udelukkende af medarbejderens kontrakt og en eventuel overenskomst. 

Webinarer om de nye regler for arbejdstidsregistrering

Lessor holder løbende webinarer om registrering af arbejdstid. På webinarerne gennemgår vi kravene til både arbejdsgiver og selve tidsregistreringssystemet og kommer ind på, hvem der skal registrere, og hvem der er undtaget. Vi kommer også med råd til, hvordan du bliver klar til, at loven træder i kraft.

Tilmeld dig vores næste webinar, som vi holder den 6. marts 2024 fra kl. 10:00 til 10:45.