Danskerne tier om løn
Der var fuldt hus ved Speakers Corner, da Mette Nørlem, Senior Manager og HR-ekspert hos Paychex Europe, indtog scenen på Træfpunkt HR 2025. Flere end 2.200 besøgende lagde vejen forbi messen i Øksnehallen, og Mette satte med sin præsentation fokus på et af de største tabuer i arbejdslivet: løn.

Paychex Europe har netop fået lavet en undersøgelse, som viser, at halvdelen af danskerne stadig tier om løn. Blandt de unge er billedet helt anderledes – 77 % deler åbent deres løn med kolleger.
På Speakers Corner præsenterede Mette Nørlem fra Paychex Europe de nyeste tal om løntransparens, og hvorfor åbenhed er blevet et konkurrenceparameter i kampen om talentet.
Danmark ligger fortsat over EU-gennemsnittet i lønforskel – læs med i artiklen her og få de vigtigste takeaways.
Halvdelen af danskerne tier om løn – men de unge vil bryde tabuet
Der var fuldt hus ved Speakers Corner, da Mette Nørlem, Senior Manager og HR-ekspert hos Paychex Europe, indtog scenen på Træfpunkt HR 2025. Over 2.200 besøgende lagde vejen forbi messen i Øksnehallen, og Mette satte med sin præsentation fokus på et af de største tabuer i arbejdslivet: løn.
Hun indledte med en håndsoprækning:
- Hvor mange deler deres løn med partner eller samlever? Mange hænder.
- Hvor mange deler med en kollega? Færre hænder.
- Hvor mange deler med en ven? Kun ganske få.
"Når vi taler om løn, er det tydeligt, at jo tættere relationen er, jo mere villige er vi til at dele. Men når vi bevæger os ud i relationer som kolleger og venner, falder antallet af hænder markant. Det viser, at løn stadig er et stærkt tabu på både arbejdspladsen og i private relationer," forklarede hun.
Numbers game – hvad danskerne egentlig mener
Tallene fra en ny YouGov-undersøgelse understøtter billedet:
- 55 % af danskerne taler åbent om løn med deres kolleger
- 77 % af de unge under 30 gør det samme
- Men under 10 % ville gå til HR, hvis de opdagede en lønforskel
Som Mette pointerede: “Vi må spørge os selv, hvorfor deler vi ikke løn. Mange er nok bange for at være den, der er’taberen’ i rummet? Derfor tror jeg, at mange stadig tier – selvom vi dog kan se, at de yngre generationer er langt mere åbne og faktisk ønsker at bryde tabuet.”
Centrale takeaways fra Speakers Corner
- Løngennemsigtighed er et konkurrenceparameter – 6 ud af 10 danskere ville vælge at arbejde for en virksomhed, der er åben om løn
- EU-direktivet er på vej – men få kender det – lav viden, høj opbakning
- Tavshed skaber mistillid – når løn er hemmelig, vokser myter og ulighed
- HR skal tage styringen – færre end 10 % ville gå til HR, hvis de opdager lønforskelle
- De unge vil have åbenhed – for Gen Z er løn ikke privat, men forventelig at dele.
Fra Speakers Corner til en global dagsorden
Løngennemsigtighed er ikke kun et dansk tema – det er en global bevægelse. FN markerede for nylig Equal Pay Day, der sætter fokus på forskelle i løn mellem mænd og kvinder verden over. Og selv i Danmark, hvor vi ofte bryster os af høj ligestilling, er forskellen tydelig: danske kvinder tjener i gennemsnit 13,3 % mindre end mænd, hvilket er højere end EU-gennemsnittet på 12,7 %.
Equal Pay Day er tæt knyttet til FN’s 5. verdensmål: Ligestilling mellem kønnene, hvor lige løn for lige arbejde er en helt central del af dagsordenen. Det viser, at den debat, vi havde på Træfpunkt HR, er en del af noget større. Uanset om vi taler om Danmark, Europa eller resten af verden, handler det om at skabe retfærdighed, tillid og psykologisk tryghed gennem mere åbenhed.
Paychex Europe på to hjul
Messen bød også på cykeltema hos Paychex Europe. Mange deltagere lagde vejen forbi standen for at deltage i vores cykelkonkurrence, hvor hovedpræmien var en specialdesignet cykel – design i Danmark, produceret i Tyskland og samlet i Danmark.
Et af spørgsmålene fra konkurrencen lød: “Hvor mange års erfaring har Paychex Europe med HR- og lønløsninger?” Svaret? Mere end 50 år.
For os var det en oplagt måde at fortælle historien om vores erfaring, og hvorfor erfaring bedst fungerer, når den kombineres med sikkerhed. Derfor fulgte der naturligvis også en cykelhjelm med præmien.
Og til alle, der ikke vandt cyklen, var der alligevel en lille gevinst: vores populære saddel covers, så de fleste kunne cykle hjem på en “Paychex Europe-cykel” – tørre og klar til efterårsvejret.
Næste skridt – fra tabu til transparens
Folketinget åbner tirsdag den 7. oktober 2025, og her er det vores klare forventning, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, som fastlægger, hvordan EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i Danmark.
Senest den 7. juni 2026 skal reglerne være indført – men debatten og forberedelserne er allerede i fuld gang. Og som Mette Nørlem understregede i sin præsentation: Vi behøver ikke vente på loven.
Løngennemsigtighed er allerede et konkurrenceparameter – og en kulturforandring, der kan skabe tillid, trivsel og styrket employer brand. Det giver danske virksomheder et klart valg: vente og reagere på lovgivningen – eller tage styringen nu og bruge transparens som en styrke i kampen om talentet.
Vil du dykke dybere ned i emnet, kan du hente Mette Nørlems præsentation her og læse mere om løngennemsigtighed på vores vidensside her.
Emner:
Relaterede artikler

Når gode regler bliver tung byrde
Regler som tidsregistrering, GDPR og bæredygtighed har et vigtigt formål: At beskytte medarbejdere, data og vores fælles fremtid. Hos Paychex Europe bakker vi op om ansvarlighed, men erkender også udfordringen. For når reglerne bliver mange og komplekse, vokser kløften mellem intention og virkelighe…

Cecilie Kofoed Nielsen
Content Specialist
Er det tid til at tænke anderledes om administration?
Når både offentlige og private virksomheder ansætter flere administrative medarbejdere, skyldes det så i virkeligheden kompleksitet, eller handler det om manglende digitalisering?

Cecilie Kofoed Nielsen
Content Specialist
Derfor bør dit HR-, løn- og tidsregistreringssystem være integreret
Når kravene til fleksibilitet, transparens og compliance stiger, må HR, løn og tidsregistrering tænkes sammen. Fremtidens personalestyring handler ikke kun om drift, men om strategi, vækst og trivsel.
