Effektiv og enkel drift

Lindab valgte tidsløsningen fra Lessor blandt flere andre systemer, fordi den var bedst. Virksomheden har siden da haft glæde af en lang række faciliteter blandt andet styring af overenskomster.

Lindab bruger så vidt muligt standardversionen. ”Det har vi vurderet er bedst i forbindelse med for eksempel opdateringer. Vi har dog fået udviklet nogle specialtilretninger – nogle specielle udskrifter – og disse er nu blevet en del af standarden,” fortæller Jan Studsgaard, som er controller i økonomiafdelingen.

”Vi har også overvejet at tage jobregistreringen i brug, og til dette formål vil tidsløsningens meget brugervenlige jobmodul være et naturligt valg.”

På produktionsstederne registrerer de 450 timelønnede medarbejdere dagligt deres komme- og gå-tider. Lessors løsning er således installeret på alle produktionssteder, hvor der er timelønnede.

Hurtig hjælp

”Supporten hos Lessor fungerer rigtigt godt. Der er altid nogle til stede på supporten – altid en, der kan hjælpe – og Lessor-medarbejderne er gode til at tage over for hinanden. Vi bliver altid hjulpet hurtigt. Vi har tegnet den store supportaftale med et fast antal timer på årsbasis, og når vi nærmer os afslutningen på året, modtager vi en timestatus. Hvis vi har timer til overs, bruger vi dem ofte til at få en konsulent på besøg eller på at få specielle tilretninger.”

Tidsbesparende opsamling

”Vores medarbejdere kører på flerholdsskift, og alle arbejdsplaner og faggrupper er lagt ind i systemet. Til dagligt godkender 15 værkførere de afvigelser, der måtte komme på de seks produktionssteder,” siger Jan Studsgaard og fortsætter: ”På hovedkontoret i Haderslev sidder to medarbejdere og behandler lønnen. Deres arbejde er helt klart blevet mere effektivt. Systemet opsamler og behandler alle data, før de bliver overført til lønsystemet, og det er tidsbesparende,” forklarer Jan Studsgaard.

”Derudover besluttede vi for nogle år siden at centralisere driften, således at al afvikling af tidsystemet nu foregår på serveren i Haderslev. Dette har betydet en væsentlig mere effektiv og enkel drift!”

"Vi er rigtigt godt tilfredse med tidsregistreringssystemet fra Lessor, og den grafiske løsning gør kun systemet endnu mere brugervenligt og overskueligt."

Jan Studsgaard, controller i økonomiafdelingen Lindab A/S

BAGGRUND

Lindab A/S er en verdensomspændende koncern med afdelinger i store dele af Europa og i USA. Virksomheden er opdelt i forretningsområderne Ventilation og Profile, som udvikler og producerer henholdsvis ventilations- og byggekomponenter i tyndpladestål. I Danmark er der ca. 450 timelønnede og 200 funktionærer fordelt på produktionssteder i Haderslev, Jels, Kolind, Broby, Farum og Hvidovre samt servicelagre i Aalborg, Viby, Odense og Skovlunde.