Loan: Diplomingeniør, udvikler og technical tester

Loan har mange gode erfaringer med sig, som hun bringer i spil i sit arbejde hos Lessor Group - og så er hun et stærkt eksempel på, at man sagtens kan skifte retning og karriere, hvis blot man har mod på at kaste sig ud i det.

Loan kom, sammen med sine forældre, til Danmark fra Vietnam, i 1992, hvor de blev forenet med hendes storesøster og lillebror, der flygtede til Danmark i 1982.

I sin professionelle kuffert har hun en uddannelse som elektronisk diplomingeniør, fra DTU, og har i 15 år arbejdet som udvikler, indtil hun i 2015 skiftede retning, og begyndte at arbejde som Technical Tester. Det er blandt andet på grund af den beslutning, at vi i Lessor Group har fået æren af at arbejde sammen med hende.

Hos Lessor er Loan Technical Tester, og har været det i lige godt halvandet år. Hun blev ansat i en meget hektisk tid, og havde første officielle dag den 1. april 2020. Det var en meget usikker og underlig periode, hvor hele landet lige var blevet lukket ned, og næsten alle hjemsendt fra arbejde. For Loan betød det, at hun kom ind på kontoret i Allerød, hvor hun mødtes med sin leder, for at få udleveret computer og andet arbejdsudstyr, og så var det ellers bare at sætte hjemmekontoret op. Men selvom hun arbejdede hjemmefra den første måned, følte hun sig meget velkommen, og godt taget imod på sin nye arbejdsplads:

 

”Kollegerne i Lessor er meget varme og søde. Da jeg startede, under lockdown, fik jeg simpelthen så mange hilsner fra medarbejdere i Lessor, som har skrevet til mig og budt mig velkommen til virksomheden.”

 

Loan har stor passion for sit felt

Allerede fra sin studietid på DTU, har Loan vidst, at kun få kvinder vælger udvikler- eller testerkarrieren. Faktisk var hun den eneste kvinde på den studieretning. Det betyder egentlig ikke det helt store, for som hun selv siger, så brænder hun virkelig for sit felt, og så er det helt okay at være kønsrepræsentant – hos Lessor har Loan mødt flere ligesindede kvinder, der nu er hendes kolleger og sparringspartnere.

Loan er helt klart på hjemmebane, når hun arbejder med tests. Egentlig kalder hun det ikke så meget at arbejde, for hun slapper helt af i det, og bliver motiveret og glad af at løse de opgaver, hun bliver stillet. Det daglige arbejde involverer både manuelle og automatiserede tests, hvor hun foretrækker automatiserede tests, fordi det hjælper hende og kollegerne med at spare tid, fordi de hurtigere finder de fejl, der måtte være.

 

Hun elsker især, at hun kan kombinere de automatiserede tests med sin store erfaring og passion for kodning, hvor hun også arbejder tæt sammen med udviklerne i Lessor.

 

"Jeg føler mig som supermand på arbejde, fordi jeg kan klare det hele. Min stilling passer mig perfekt. Jeg slapper af, når jeg er på arbejde, fordi jeg brænder for det, jeg laver."

Arbejdslivet hos Lessor

Nu er vi endelig tilbage på kontoret, og det betyder, at Loan også får set mere til sine kolleger. Hun føler, at der er et meget tæt bånd i teamet, hvilket hun sætter stor pris på. Når hun arbejder på tværs af afdelinger, lærer hun lidt mere om de forskellige produkter i Lessor, og hun føler, at sammenholdet styrkes, når kollegerne mødes til en snak om Lessor og de daglige opgaver på kontoret.

For Loan er det især vigtigt, at der findes en særlig respekt mellem kollegerne – den er helt essentiel for at bygge det sammenhold, hun oplever i virksomheden. Med den flade virksomhedsstruktur, vi har, oplever vi respekt fra top til bund i virksomheden. Respekt er en af Lessors kerneværdier, og det mener Loan i den grad, at Lessor lever op til.

Da vi spurgte Loan, om hun ville anbefale Lessor som arbejdsplads, svarede hun med et stort smil:

"Ja, det vil jeg godt. Jeg er rigtig glad for at være en del af Lessor og føler mig stolt over det”

Fordi Loan har anbefalet os i sin omgangskreds, har vi faktisk fået endnu en dedikeret og passioneret kollega med på holdet, og det er vi så glade for.

Dine muligheder i Lessor

Er du nysgerrig på dine karrieremuligheder i Lessor? Vi er i rivende udvikling, og leder løbende efter nye kolleger. Se alle vores ledige stillinger - måske er det dig, vi mangler.

LEDIGE STILLINGER