Projektleder til migrering

Har du lyst til at arbejde i en softwarevirksomhed med fart på – og hvor du har masser af muligheder for faglig udvikling? Så kom og bliv vores nye kollega i Lessor. Vi står foran et omfangsrigt migreringsprojekt, som du skal være projektleder på. Vi har en kultur, der kan beskrives som ’en moden start-up’ virksomhed, selvom vi har eksisteret i mange år. Lille nok til at træffe hurtige beslutninger i en venlig og uformel struktur - og med et stort moderselskab i ryggen til at give os et solidt fundament.

Om jobbet

Som vores nye Projektleder har du direkte projektledelse af migrering af vores kunder fra deres eksisterende system til et nyt Lessor system.

Det indledende projekt omfatter lønsystemer for vores mellemstore og store kunder, og forventes at strække sig over en 3-5 års periode. Efterfølgende forventer vi migrering af flere systemer.

Du er ansvarlig for at sammensætte og lede det optimale team i og på tværs af funktioner, herunder salg, marketing, udvikling, produkt og serviceafdelingerne. Du er, i samarbejde med de enkelte funktionsledere, ansvarlig for at koordinere medarbejderressoucerne på en motiverende måde, så tilfredsheden blandt både medarbejderne og kunder opretholdes på et højt niveau.

Du sikrer projektets fremdrift via aktiv facilitering af og deltagelse i den daglige eksekvering. Du viser vejen i forhold til at udnytte agile virkemidler og har evnen til skabe en vindermentalitet i projektet.

Dine primære opgaver og ansvarsområder:

  • Projektledelse af migreringsprojekter inkl. rapportering af projektstatus
  • Være en del af ledergruppen af Professionel Service & Support
  • Projektmæssig ledelse af projektdeltagerne

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har minimum 5 års erfaring med implementering af komplekse IT- systemer hos mellemstore/ store private kunder
  • Praktisk erfaring med vandfalds- og agil projektledelse
  • Stærk forretningsforståelse for den samlede økonomi i projektet
  • Gerne kendskab til lønsystemer, men dette er ikke et krav
  • God diplomatisk sans og stærk evne til konflikthåndtering 
  • Gerne certificering i Prince 11 (Practitioner), PMI og/eller agil projektledelse
  • Gyldigt kørekort, da der indgår nogen rejseaktivitet 

Om Lessor
Hos Lessor har vi med jævne mellemrum kollegaer, der skifter job internt, da vi rigtig gerne vil beholde og udvikle dygtige medarbejdere. De muligheder ligger også foran dig. Vi arbejder internt med værdier, som er et solidt grundlag for, hvordan vi ønsker at samarbejde, og hvordan vi ønsker, at vores ledelse skal være. Vi er ambitiøse, når det gælder trivsel og samarbejde.

Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland. I dag bruger mere end 50.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn. Vores europæiske hovedkontor ligger i Allerød, og vi er en del af den store amerikanske koncern Paychex.  

Hos Lessor Group tilbyder vi dig:

  • En attraktiv og udviklende stilling i et softwarehus i vækst.
  • En virksomhedskultur, hvor der er højt til loftet, faglig sparring og frirum til at udfolde nye idéer og projekter.
  • Et godt og venligt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau.
  • Attraktiv løn og pensionsordning.
  • God kantine.

Vi indkalder løbende til samtaler, så vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicedirektør Lars Brøndum på telefon + 45 42 80 41 19 eller labr@lessor.dk

 

Søg jobbet

Om Lessor Group

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 55.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group +150 medarbejdere.