05 mar 2020

Anne Rasmussen

Marketing Communication Specialist

Løn under karantæne ved epidemi

Er din virksomhed en af dem, der har medarbejdere, som er kommet i karantæne? Heldigvis er det endnu ikke så mange virksomheder, det drejer sig om, men alligevel kan det være godt at vide, hvordan man skal forholde sig, når det kommer til udbetaling af løn i en særlig situation, som det er med en mulig karantæne ved et epidemiudbrud.

I udgangspunktet er det vigtigt, at virksomheden forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at sætte medarbejdere i karantæne, som har været i et af de områder, der er ramt af Corona – eller COVID-19, som virussen officielt kaldes.

Du kan finde en liste over de lande og områder med COVID-19 smittespredning i samfundet, det drejer sig om, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Har medarbejderen mulighed for at arbejde under karantæne?

Alt efter hvilken type medarbejder, der skal i karantæne, er der forskel på, om medarbejderen kan fortsætte sit arbejde under karantænen. Hvis medarbejderen kan fortsætte sit arbejde – for eksempel fra en hjemmearbejdsplads – vil der ikke være ændringer i forhold til lønnen.

Dog skal medarbejderen huske, at der ikke kan modtages kørselsfradrag for de dage, hvor medarbejderen arbejder hjemme.

Det er til gengæld en anden situation, hvis medarbejderen ikke kan udføre sit arbejde hjemmefra. Her anbefaler Dansk Industri og Dansk Erhverv, at arbejdsgiver tager en dialog med medarbejderen om, hvilket arbejde der eventuelt vil kunne udføres i karantæneperioden.

I det tilfælde, at det er virksomheden, der har sat medarbejderen i karantæne, vil karantænen blive betragtet som sygdom – også selv om medarbejderen er rask. Hvis ikke der er mulighed for hjemmearbejde, har medarbejderen altså ret til løn, sygedagpenge eller sygeløn i karantæneperioden.

Generelt kan man sige, at det vil være de gældende regler i forhold til sygdom, som træder i kraft ved en karantæne.

Hvem kan give karantæne?

Det er arbejdsgiver, læge og sundhedsmyndigheder, der kan give karantæne i 14 dage til medarbejdere, som har rejst i de områder, hvor der er størst risiko for smitte. En medarbejder kan ikke sætte sig selv i karantæne – det vil i givet fald være ulovligt fravær, og det kan have ansættelsesretslige konsekvenser for medarbejderen. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis en medarbejder vælger at rejse til et af højrisiko-områderne, velvidende at han eller hun efterfølgende vil komme i karantæne, kan det ses som misligholdelse af kontrakten, og her kan virksomheden vælge at trække medarbejderen i løn for karantæneperioden. 

Hold styr på fraværsdagene

Det er vigtigt at have et godt overblik over medarbejdernes sygedage og fravær – også i tider uden epidemi. Fordelen ved det er, at det kan give virksomheden et redskab til at håndtere sygedagene og til at kunne sætte ind i forhold til forebyggelse. Hvis virksomheden bliver udtaget til at sende data til Danmarks Statistik, kan det være en fordel, at data er nemme at finde.

I Lessors medarbejderportal - LessorPortalen - er det nemt at holde styr på medarbejdernes sygedage, da medarbejderen selv kan notere sygedagene via Lessors app, og den nærmeste leder kan godkende fraværet.

Oprettelse af nye fraværskoder kan administratoren af LessorPortalen nemt selv håndtere i systemet. Hvis man gerne vil holde styr på, hvor mange af ens medarbejdere, der har været i karantæne, kan det være en mulig løsning. Dog skal man være opmærksom på, at den samme fraværsart også skal oprettes i lønsystemet.

Lessor anbefaler altid, at man tager kontakt til fagforening eller arbejdsgiverforening, hvis der er tvivl om, hvordan en medarbejder er stillet i forhold til udbetaling af løn under karantæne, da det kan være afhængigt af, hvilken overenskomst medarbejderen hører under.

Kilder: www.dr.dk, www.di.dk og www.danskerhverv.dk

Photo by Eea Ikeda on Unsplash

Emner:

Fraværsregistrering Lønadministration

Relaterede artikler