Lessor-PM Løn Grundkursus

Grundkurset i lønsystemet Lessor-PM Løn er et tilbud til dig, som skal til arbejde med systemet eller som gerne vil have en grundlæggende forståelse for systemet.

Som deltager på kurset får du en generel introduktion til Lessor-PM Løn. På kurset får du redskaber, som du efterfølgende kan bruge i dit lønarbejde. Du lærer blandt andet at bruge systemet med særligt fokus på følgende:

  • Oprette medarbejdere
  • Registrere løn og fravær 
  • Foretage lønafregning 
  • Bestille udskrifter 
  • Blive klar til bank- og finansoverførsel 
  • Indberette til myndigheder

Dine forudsætninger

Som deltager på kursus skal du have kendskab til generel lønbehandling. Desuden er det en fordel, hvis du kender lidt til opbygningen i Lessor-PM Løn. 

Kursusindhold

I løbet af kurset hører du mere om:

  • De grundlæggende elementer i lønsystemet Lessor-PM Løn
  • Medarbejderkort og om oprettelse af medarbejdere
  • Lønkladder herunder oprettelse, faste lønregistreringer, variable lønregistreringer, fælles lønregistreringer og indtastning af lønarter
  • Fraværskladder, fraværsregistrering, ferie - og feriefriregistrering
  • Lønkørsel med gennemgang af lønkørselskort, lønberegning, udskrivning af lønsedler og lønlister 
  • Periodiske indberetninger herunder månedlige og kvartalsvise indberetninger
  • Udskrifter med en kort introduktion til nogle af systemets udskrifter
  • eIndkomst hvor til - og afmelding til SKAT og indberetning til SKAT efter bogført lønkørsel bliver gennemgået 

Grundkurset er en blanding af fælles undervisning og individuelle opgaver.

Undervejs kan du stille spørgsmål og afslutningsvis samler vi dagens emner.

Bagvedliggende opsætninger i systemet bliver kun berørt sporadisk på kurset.

Dit udbytte af grundkurset

  • Grundlæggende viden om Lessor-PM Løn 
  • Du vil kunne beregne og afregne løn til medarbejdere 

 

  • Du får redskaber til at håndtere lønadministrationen korrekt 
  • Indblik i systemets muligheder, så du efterfølgende kan optimere lønbehandlingen

 

Kursusinformation

Grundkurset i Lessor-PM Løn (version 5) varer en dag fra kl. 9.00 til 16.00.

Du har mulighed for enten at deltage i Allerød eller i Vejle, hvor Lessor stiller computere til rådighed for alle deltagere.

Kurset består både af fælles undervisning og individuelle opgaver.

Pris

Kurset koster 4.495 kr. uden moms. Kursusmaterialer og forplejning alle dage er inkluderet i prisen.

Tilmelding og bekræftelse

Du tilmelder dig via formularen. Så snart vi har registreret din tilmelding, modtager du en bekræftelse på e-mail.

Afmelding og kursusgaranti

Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser igennem, inden du deltager i et kursus.

Lessors oplysningspligt til din kursusregistrering

Når du tilmelder dig et kursus hos Lessor, indsamler vi dine og din virksomheds kontaktoplysninger. Det gør vi for at kunne registrere dig som deltager og for at kunne sende dig beskeder i forbindelse med din deltagelse via e-mail.

Vi opbevarer kun oplysningerne, så længe det er relevant for din deltagelse på kurset, og vi videregiver ikke opysningerne til tredjepart. Du kan læse detaljerne i vores persondatapolitik.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kursus@lessor.dk.

Tilmeld dig kursus

Har din virksomhed et kursusklippekort?