Mere tid for færre penge

I Skanderborg Park havde man ikke forestillet sig, at det var muligt at finde et planlægnings- og tidsregistreringssystem, som både var nemt at håndtere, gennemtænkt og med fornuftige driftsomkostninger.

Ledergruppen hos Skanderborg Park havde et akut behov for at få et forbedret planlægningsværktøj.

Efter en kort præsentation af Lessors løsning til vagtplanlægning var det ingen tvivl om, at netop det system kunne levere det, som uddannelsescenteret havde brug for. Og uden at det ville ændre nævneværdigt på husets rutiner.

Skanderborg Park er et unikt samlingssted for alle, som ønsker en hoteloplevelse ud over det sædvanlige eller afvikling af kurser og konferencer med topmoderne faciliteter og lokaler med gennemført lækkerhed. 

Nem og gennemtænkt tidsregistrering

Hoteldirektør Anne Mette Skydt fortæller: ”Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville være muligt at finde et planlægnings- og tidsregistreringssystem, som både var nemt, gennemtænkt og med fornuftige driftsomkostninger. Vagtplanløsningen fra Lessor har bevist, at det bestemt sagtens kan lade sig gøre."

Et system, der kan designes individuelt

Anne Mette Skydt forklarer: ”Vi fik mulighed for at gøre mange ting nemmere - både for os, der planlægger medarbejdernes arbejde, og for lønfunktionen, som fik mulighed for automatisk registrering af forskellige former for tillæg. Det blev derfor ikke nogen svær eller langvarig beslutningsproces. Alt nyt tager tid, men det er en klar fordel, at vi selv kan designe systemet, så det passer til vores behov og ønsker.”

Store lettelser i forbindelse med registrering

Stempeluret er opsat lige ved omklædningsrummene, og der er monteret en skærm ved siden af tastaturet. Herfra kan alle følge med i informationer om, hvem der har stemplet ind, skal på vagt, har fødselsdag eller holder ferie.

”Systemet er supernemt for medarbejderne at tage i brug. De stempler ind og ud og sender anmodninger om vagtbytte eller ferieafholdelse uden problemer. Vi kan allerede nu se store lettelser for alle involverede med hensyn til planlægning, registrering, opfølgning og afregning,” slutter Anne Mette Skydt.

Læs mere om vagtplanlægning

"Vi føler i høj grad, at vi ikke bare får valuta for pengene, men ekstra valuta og mere tid for færre penge - og det er sjældent. "

Anne Mette Skydt, hoteldirektør Skanderborg Park

BAGGRUND

Skanderborg Park ejes af Finanssektorens Uddannelsescenter - en forening bestående af ca. 250 finansielle virksomheder, blandt andet banker, sparekasser, realkreditinstitutter og andre virksomheder med tilknytning til finanssektoren.

Hotellet, som kan bryste sig af mere end 40 års erfaring som kursus- og konferencecenter, er kendetegnet ved højt serviceniveau og en unik beliggenhed - og kåret til årets konferencecenter fem år i træk.

Skanderborg Park rummer topmoderne kursusfaciliteter, lyse og velindrettede værelser og et køkken i særklasse, der værner om årstidens friske råvarer.