Lessor Payroll til Microsoft Dynamics AX

Sikker og fleksibel lønhåndtering

Med Microsoft Dynamics AX som ERP-platform har det for it-udbyderen GlobalConnect været oplagt at vælge Lessor Payroll som lønsystem, da løsningen fungerer som en integreret af økonomisystemet.

"Når der nu findes et rigtigt godt lønmodul til Microsoft Dynamics AX, er der kun gode grunde til at vælge det," siger Thomas Ryde, som er ERP Specialist hos GlobalConnect. "På den måde sikrer vi os det fulde udbytte."

Med Lessor Payroll til Microsoft Dynamics AX har GlobalConnect fået et lønsystem, der sparer virksomheden tid og ressourcer og samtidig er en nem og sikker løsning til lønhåndtering.

GlobalConnect har valgt også at tage Lessor-Portalen i brug, som giver mulighed for at synkronisere alle data med Lessor Payroll. Virksomheden bruger et par dage hver måned på at køre løn. En gang om måneden, lige inden lønkørslen, overføres alle registreringer fra portalen til lønsystemet. "Simpelt og nemt," som GlobalConnect selv udtrykker det.

Et fleksibelt lønsystem

Både Thomas Ryde og hans kollega, accountant Janne Schmelling, oplever, at Lessor Payroll er nemt og fleksibelt at arbejde med. "Det er nemt at tilpasse til egne behov og for eksempel oprette de lønarter, vi har brug for. Derudover er vi glade for de fleksible tidsfrister. Vi kører som regel til tredjedagen før lønudbetaling. Det giver os mulighed for at få så mange data med som muligt."

Problemfri implementering

Thomas Ryde stod sammen med Janne Schmelling for implementeringen af Lessor Payroll. "Implementeringsprocessen forløb fuldstændig uden problemer," fortæller de begge og supplerer: "Vi oplevede kun ganske få fejl i overgangen fra den gamle løsning til Lessor Payroll. Fejlene var nemme at rette, og derefter kørte det bare."

Muligheden for prøveberegning er en stor fordel

"En af de helt  store fordele ved Lessor Payroll er muligheden for at lave en prøveberegning og se resultatet, inden lønnen køres," fremhæver Thomas Ryde. "Du kan straks se, om du har gjort det rigtigt. Og er der fejl, kan du rette dem med det samme og komme videre." Janne Schmelling supplerer: "Funktionen betyder, at vi sparer rigtig meget tid i hverdagen. Det gør virkelig en forskel."

De to kolleger er meget enige om, at de med Lessor Payroll som lønsystem og Lessor-Portalen som portal har fået en tidsbesparende og meget effektiv løsning. "Vi er meget tilfredse," lyder det fra dem begge.

"En af de store fordele ved Lessor Payroll er, at vi kan beregne lønnen og se resultatet, inden vi kører lønnen."

Thomas Ryde, ERP Specialist GlobalConnect

BAGGRUND

GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 16.000 km langt netværk af optisk fiber og 16.000 m2 datacentre. GlobalConnect har cirka 200 ansatte.