Vigtig information om corona-situationen til Lessors kunder

17. JUNI 2020

Udbetaling af indefrosne feriepenge skal give nyt skub til den danske økonomi

Den 15. juni blev regeringen og flere partier i Folketinget enige om, at 60 procent af feriepengene fra overgangsperioden skal udbetales, senest i oktober 2020.

Udbetalingen af feriepengene, som ellers skulle indefryses til medarbejderne forlod arbejdsmarkedet, skal bidrage til at øge forbruget i Danmark, og dermed give et ekstra skub til den danske økonomi efter corona-pandemien.

12. JUNI 2020

Whistleblowerordning ved mistanke om svindel med kompensationsordningerne

Den 4. juni 2020 er et lovforslag om etablering af en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med midler fra Erhvervsstyrelsens fem kompensationsordninger, blevet vedtaget.

Du kan læse mere om den nye lov her

22. MAJ 2020

Hvilken betydning har corona på det korte ferieår?

Lige som vi var i gang med at få styr på den nye ferielov, og forsøger at få tag på det forkortede ferieår, bliver vi ramt af en corona-krise med en særlov omkring ferie i den forbindelse.

Læs mere om, hvordan den nye ferielov og corona spiller sammen her

14. MAJ 2020

Udskydelse af ferie i forbindelse med corona

Den 2. april blev en midlertidig lov om udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19 vedtaget af Folketinget. Den giver dig som arbejdsgiver mulighed til at udskyde dine medarbejderes ferie, hvis du er afhængig af arbejdskraften for at opretholde virksomhedens drift. 

Læs mere om den midlertidige lov her

29. APRIL 2020

Vi åbner kontorerne igen i Lessor

Den 20. april blev der åbnet op igen for, at vi kunne komme tilbage til kontorerne i Allerød og Vejle

Vi følger stadig sundhedsmyndighedernes retningslinjer nøje, og dette gælder selvfølgelig også når vi nu byder vores kunder velkommen igen på vores produktkurser. 

 

29. april 2020

Udvidet hjælp til virksomheder under corona-pandemien

Den 18. april blev regeringen og Folketinget enige om en forlængelse af en række tiltag i corona-hjælpepakkerne. Der er nu lanceret flere nye initiativer, der skal hjælpe dansk erhvervsliv med at takle følgerne af krisen.

3. april 2020

Udskydelse af kurser til 10. maj

For at mindske risikoen for spredning af virus, venter vi med opstart af fysiske kurser hos Lessor til tidligst den 10. maj 2020. Hvis du allerede er tilmeldt et kursus, som holdes før den 10. maj, vil dit kursus blive flyttet. 

Vi sørger for at holde dig opdateret på det kursus, du er tilmeldt.

30. marts 2020

DA Barsel udskyder indbetaling af barselsbidrag

DA Barsel udskyder opkrævningen af bidrag for 1. og 2. kvartal 2020 til indbetaling sammen med bidrag for 3. kvartal 2020. Betalingsfristen er derfor ændret til den 14. oktober 2020.

Lessor har ændret betalingsdatoen til den 14. oktober 2020 i de lønsystemer, som er driftet hos Lessor.

Kunder, hvis lønsystem ikke er driftet hos Lessor, og som ønsker at benytte sig af den forlængede betalingsfrist, skal manuelt ændre betalingsdatoen på Nets-posterne.

23. marts 2020

Vi har åbnet for kursustilmelding igen

Lige nu er vores kurser til og med påske aflyst eller flyttet, så vi sammen kan bryde smittekæden. Vi har også haft lukket for tilmelding til vores kurser men har netop åbnet igen, så du har mulighed for at sikre dig en plads på et af vores kurser efter påske.

Om vi kan afholde kurser igen lige efter påske, ved vi ikke endnu. Hvis det mod forventning ikke bliver muligt, giver vi besked til alle tilmeldte kursister.

Vi har allerede planlagt en del nye kurser og er stadig i fuld gang – så hold dig opdateret på vores kursusside og på Lønskolen. Du er også til hver en tid velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på kursus@lessor.dk

17. marts 2020

Ændring af betalingsfrister for AM-bidrag og A-skat

Et enigt folketing har i dag vedtaget forslaget om midlertidigt at udskyde betalingsfrister for AM-bidrag og A-skat.

I den forbindelse vil alle kunder af Lessors lønsystemer modtage information og vejledning til, hvordan du håndterer udskydelsen af betalingen af AM-bidrag og A-skat i systemet. Hold derfor øje med information i lønsystemet eller i e-mail fra Lessor, hvor du kan finde yderligere information om, hvordan du håndterer den udskudte betalingsfrist.

Vi gør samtidig opmærksom på, at indberetningsfristerne for AM-bidrag og A-skat fortsat er de samme.

Du kan læse mere om hjælpepakken til virksomheder på skat.dk.

13. marts 2020

Alle Lessors medarbejdere arbejder hjemme

Hos Lessor tager vi samfundsansvaret på os om ikke at bidrage til yderligere spredning af COVID-19.

Alle Lessors medarbejdere er derfor blevet bedt om at arbejde hjemmefra - som minimum til og med den 27. marts 2020.

Vi følger myndighedernes anbefalinger tæt, og interne initiativer er sat i værk, for at du som kunde ikke mærker nogen forskel. Det har ingen indflydelse på driften af Lessors lønsystemer.

På denne side kan du holde dig orienteret om, hvad vores initiativer betyder for dig.

Support

Selv om alle medarbejdere er sendt hjem, kan du stadig få support i forbindelse med brugen af dit lønsystem og i forhold til din kommende lønkørsel. Vi arbejder sammen - hver for sig - i supporten og forsøger på bedste vis at levere den support, du ellers er vant til at få i denne ekstraordinære situation.

Vi arbejder desuden på højtryk for at få lavet vejledninger, som er i tråd med de forslag, regeringen er kommet med for at hjælpe de danske virksomheder godt igennem den kommende periode. Så snart forslagene er blevet til lov, og vi præcis ved, hvad vi alle skal forholde os til, vil du høre nærmere. 

Kursus

Oven på regeringens udmelding den 11. marts 2020 i forbindelse med udbredelsen af corona-virus har vi valgt at lukke for al tilmelding til vores kurser. Det gælder for alle kurser - både Lessors produktkurser og kurser på Lønskolen.

Alle kurser er samtidig aflyst frem til den 14. april. Hvis du har tilmeldt dig et kursus i den berørte periode, hører du fra os.

Sørg for at holde dig godt orienteret

Som situationen er lige nu, er det vigtigt, at du holder dig orienteret - både i forhold til den generelle sundhedssituation og på udspil fra regeringen om tiltag, som kan hjælpe din virksomhed lettere gennem den kommende periode. 

Vi har defor samlet en række nyttige links til dig her:

Spørgsmål og svar om corona-virus og din virksomhed i virksomhedsguiden

Initativer til hjælp for dansk økonomi fra Finansministeret

Myndighedernes fællesside om corona-virus med telefonnummer til hotline